London - Bali

Marts - Oktober 1995

England - Belgien - Tyskland - Østrig - Italien - Grækenland - Tyrkiet - Syrien - Jordan - Iran -

Pakistan - Kina - Vietnam - Laos - Thailand - Malaysia - Singapore - Indonesien

Min anden tur med Exodus, startede sådan set helt hjemme i Vejle, da jeg tog bussen fra banegården til London, hvorfra den egentlige tur startede. Da jeg syntes at turen skulle være over land hele vejen. Altså at køre hele vejen fra Jylland til Bali. På nær de steder hvor vi sejlede med færger.

Da jeg ikke er så god til at få skrevet dagbog, er meget efter hukommelsen, så enkelte steder er ikke så nøje beskrevet. Dengang var der ikke så megen e-mail og netcafe' er rundt omkring i verden, så man kunne huske det på mails, man sendte hjem.

Turen startede altså en kold aften den 3. marts på Vejle banegård, hvor mine forældre tog afsked med mig, for de næste 7 måneder. De havde bestilt rejse til Bali, så vi skulle mødes der, inden jeg drog videre til Australien.

Vi kørte ned igennem Tyskland, Holland i snestorm og videre igennem Belgien til Calais i Frankrig, hvorfra vi sejlede til England, og for første og eneste gang igennem hele Europa, skulle vise vores pas.

De næste par dage brugte jeg i London på at se gamle venner fra Sydamerika turen og fra jeg boede i England. Den 7. marts var der så afgang fra Exodus hovedkvarter, med kurs mod Ramsgate, hvor vi tog færgen over til Oostende i et forfærdeligt stormvejr. Vi ankom til Oostende ved aftenstid, hvor vi camperede ved siden af en landingsbane, i et frygtelig koldt og regnfuldt vejr. Vi startede den første aften med, at vores ledere Glen, Fran og Poul lavede mad, som den eneste gang på turen. Og aftenen gik med at lære hinanden at kende. Turen bestod af flere sektioner hvor den første gik indtil Islamabad, Pakistan, hvorfra vi så fik nye ledere og nogle udskiftninger i passagererne. Men vi skulle altså leve sammen de næste 2 måneder i vores ekspeditions-køretøj. Vi var 7 danskere, 9 englændere, 2 australiere, 1 new zealænder , 1 canadier på den første del af turen. Og 8 der skulle hele turen til Bali, og vi var 7 der gennemførte.

Om morgenen var det op klokken 5.45 for at komme tidligt af sted og ned igennem Tyskland. Turen var meget koldt og vi sad i vores soveposer for at nogenlunde holde varmen. Det regnede også ind, det viste sig at imprægneringen af presenningen ikke fungerede, så det blev en kold dag. Vi kørte hele dagen for at nå så langt sydpå som muligt og overnattede i en rough camp nær Stuttgart. En rough camp vil sige , en lejr i det fri, uden nogle toilet eller badeforhold.

Næste morgen kørte vi så videre ned igennem Tyskland og Østrig , over Brenner passet som er utrolig smukt. Derfra videre over grænsen til Italien ned til Fusina Camp - en campingplads uden for Venedig - hvor vi langt om længe fik et varmt og tiltrængt bad. En rigtig hyggelig campingplads med en masse træer og en god bar.

Næste formiddag havde vi så i Venedig , inden at vi atter satte kursen sydpå. Venedig er en smuk by, og vi var endelig heldige med vejret, strålende solskin. Vi sejlede fra Pl. Roma til San Marcus og gik så rundt og så på alle de smukke bygninger. Derefter fik vi nok hele turens dyreste måltid mad. Venedig er en meget dyr by, så det var godt at vi efter frokost skulle videre. Jeg sad i Cab'en   

 ( førerhuset ) sammen med 2 af lederne, da vi kørte videre, vi camperede denne nat ved en lille strand nær Ancona.

Vi fortsatte så ned igennem Italien til færgehavnen i Bari, hvorfra vi tog nat færgen over til Iguamenitse i det nordlige Grækenland. Det var ikke meget vi fik sovet, da vi faldt i snak og fik en enkelt øl på turen over til Grækenland. Næste morgen ankom vi så, og kørte videre op igennem bjergene over Katara passet i 1690 meters højde, til en rough camp i skoven nær Meteora.

 

 

 

Trucken kører af færgen i Grækenland

 

Om morgenen besøgte vi så det utrolig smukt beliggende Meteora munkekloster, der ligger på toppen af lodret stejle klipper, med kun en meget smal vej der fører derop. Vi fik en god rundvisning og spiste frokost fra Truck'en, før vi kørte videre igennem Grækenland til Imini campingplads på stranden i Kavala. Vi fik en meget kold aften og nat, og vi sov3 i mit telt bare for at holde varmen. Næste morgen synes vi der var blevet lidt trængt og kunne bedre forstå det, da vi stak snuden ud for der var faldet over 10 cm. sne i løbet af natten, og det ligger på teltdugen. Det var vist nok første gang i mange år i Kavala at der faldt sne. Vi skyndte os derfor videre imod Tyrkiet i håb om bedre vejr. Så jeg vil altså ikke anbefale, at campere i Europa i marts måned , med mindre man elsker kulde. Vi krydsede grænsen til Tyrkiet den. 14 marts efter en kold start på turen. Vi kørte direkte til Istanbul og valgte et hotel, i stedet for at campere som planlagt p.g.a vejret. Vi boede på Hotel Antik som ligger centralt placeret inde midt i byen. Og gik om aftenen på turist restuarant og spiste en lækker fisk.

Første dag stod så på sightseing, så Den blå moské, Ayah Sofia kirken som er utrolig smuk og det tusind og en nats eventyragtige Topakapi palads.

Den Blå Moské

 

 

Aftenen stod så på middag på den berømte restaurant "The Pudding Shop" som var der, i filmen Midnight Express at han købte hash. Virkeligheden er selvfølgelig helt anderledes, og man spiser utrolig godt der. Senere samme aften fortsatte vi alle til et Tyrkisk Show med masser af øl/vin og mavedans og andre kulturelle opvisninger.

Næste dag , stod den på at sove længe og derefter udforskede vi den spændende bazaar.

Så var det tid til atter at drage på landevejen, så vi kørte i strålende solskin ud af Istanbul til Gallipoli krigsmuseum. Et meget dystert sted. Hvor et stort slag under første verdenskrig fandt sted, og der ligger mange soldater begravet. Igen denne aften havde vi en rough camp ved en strand. Næste morgen tog vi færgen fra Kilitbahin til Canakkale, hvor vi var så heldige at se den tyrkiske præsident, som var på besøg i byen. Det gav os dog nogle trafikale problemer med at komme ud af byen igen. Derefter besøgte vi resterne af ruinerne af Troy , den trojanske hest. Der er ikke meget af se og vi fortsatte videre til en rough camp i en olivenlund nær Bergama. Derefter kørte vi til Selcuk, med de berømte Ephesus ruiner. Vi boede på The Australian Pension, som er et dejligt sted med masser af atmosfære, som kom til at danne rammen om en superfest om aftenen. Ephesus er en utrolig smuk ruin, og helt sikkert et besøg værd, vi besøgte også Basilica of St. John som ligger på en bjergtop uden for byen, hvor det siges at Jomfru Maria tilbragte sine sidste år, et meget rørende sted. Derfra kørte vi så indlands til Pamukkale, til de romerske bade og varme kilder. Vi svømmede mellem gamle romerske søjler og gik på de flotte vandterrasser. Vi camperede igen i en skov, og kørte derefter igennem et meget flot bjerglandskab tilbage til Middelhavskysten og Fethiye, hvor vi handlede og køber verdens bedste kebabs. Derfra var der en kort køretur ned til den smukke strand i byen Ölüdeniz. Vi camperede på en campingplads ud til vandet, her er utrolig dejligt. Dagen efter gik vi så op igennem bjergene til en forladt spøgelsesby, der hedder Kayaköy. Jeg valgte så at gå den lange vej hjem af asfaltvejen, en tur på yderligere ca. 10 km. Men fik så den flotte nedkørsel til Ölüdeniz igen. Om aftenen var vi på bar sammen med folkene fra en dansk Topas truck. Og snakken gik om dagligdagen på de 2 køretøjer. Næste dag kørte vi ud til en lille farm, som lå hvor vejen ender fra Ölüdeniz. Der overnattede vi så på gulvet i vores soveposer. Her var meget smukt og der er en meget stejl klippe ned til en lille privat strand. Herfra kørte vi tilbage til Fethiye for at få endnu en kebab, og videre til Olympos hvor vi campede i en skov nær Olympos bjerget. Om aftenen kørte vi derop af en forfærdelig vej og gik det sidste stykke af vejen til de evige flammer. Flammerne kommer op af sprækker af klipperne og er et imponerende syn.

Truck'en på tyrkisk vej ved Olympos

 

Næste morgen videre til turist byen Antalya hvor vi spiste frokost og derefter et besøg i Aspendos Teatret, det bedst bevarede teater, der stammer helt tilbage fra år 200, vi fulgte den smukke kystlinie til endnu en rough camp, derefter endnu en lang dags køretur imod den Syriske grænse og en rough camp før vi kan krydse grænsen indtil Syrien den 28. marts.

 

Aspendos teatret 

 

Vi kører til den store by Aleppo, hvor vi køber mad, inden vi kører til vores camping plads i udkanten af byen. Her bliver vi godt modtaget af værtsfamilien. Og vi er nogle af os, der bliver inviteret ind i privaten til familiens kvinder. Der står den så på hygge og oplæring i mavedans. Som giver en masse latter. Det er utrolig hvor langt man kan komme med finger og kropssprog. Da ingen af dem kunne tale engelsk.

Efter en god nats søvn var vi så klar til at udforske, første besøg er på det kæmpe store Citadel, som helt dominere den indre by. En fantastisk udsigt fra toppen. En herlig oplevelse, da vi gik iblandt hundredvis af syriske skolebørn på udflugt.

 

Syriske børn på skoleudflugt i Citadelet

 

Så er det Souq'en der stod på programmet. Et sand labyrint af overdækket gader og små butikker, hvor jeg blandt andet købte en shador ( et stort sort klæde der går fra hoved til føder) til senere brug i Iran. Derinde mødte vi også en lokal mand som talte perfekt engelsk. Han inviterede os med på en lokal bar hvor der spilles backgammon. Vi var 2 dansk piger og en engelsk fyr. Det er ellers ikke normalt at kvinder må komme ind disse steder men vi fik altså lov. Og fik en eftermiddag i en ellers lukket verden. Om aftenen var vi inde på Barons Hotel, et gammelt hotel fra 1909, som i sin tid var en af de berømteste i mellemøsten.

Efter 2 nætter i Aleppo var vi atter på vej, nu til Crac Des Chevaliers, et imponerende crusader slot, bygget for 800 år siden. Dagen gik med at udforske de gamle ruiner og derefter overnattede vi på gulvet i en restaurant der ligger lige uden for slottet. Så gik det videre imod Damaskus med et stop på vejen i en lille landsby, hvor der stadig tales samme sprog som under Jesus's liv. Derefter gik det til Damaskus hvor der købtes ind og vi boede på campingplads i udkanten af byen. De følgende 2 dage var i Damaskus, en ikke særlig spændende by, men en interessant bazar og en flot moské.

Kartoffelsælgere i Syrien

 

Fra Damaskus kørte vi over grænsen til Jordan og til Jerash en romersk ruin tilbage fra før Kristus. Utrolig smukke , men desværre var vi der i et forfærdeligt regnvejr. Derfra kørte vi til en rough camp oppe i en nåleskov. Dagen efter sad vi så fast på grund af alt den regnvejr, og kæmpede i nogle timer med af få trucken fri. Herfra kørte vi ind i Amman for at få vores første post hjemme fra. Dejligt 8 breve ventede på mig. Det er lidt underligt nu kan man jo bare sende e-mails til det meste af verden. Derfra ud i et Safeways supermarked og handle ind. Så kørte vi 300 meter ned under havets overflade, næmlig til det døde hav . Hvor vi fik en flyde tur i det salt indholdige vand. Derefter en aften i camp'en hvor det stod på sprut og højt humør.

Næste morgen kørte vi til grænsen til " Disneyland" som jeg har skrevet i min dagbog. Nærmere betegnet Israel. Der må ikke være nogle beviser på trucken at nogle af os har været der, så kunne vi ikke komme videre ind i de andre arabiske lande. Jeg havde så som den eneste valgt, ikke at besøge Israel eller Palæstina, som jeg hellere vil kalde det. På grund af mine egne overbevisninger. Derfor blev jeg tilbage på trucken sammen med Glen og Fran , 2 af vores ledere. Vi skulle så bruge de næste par dage på at udforske eventuelt nye ruter for Exodus i Jordan. Så vi kørte hvad der kaldtes "Desert Castle loop" . Vi kørte på vejen imod Saudi Arabien og Irak. Hvor der ligger spredt en masse gamle slotsruiner. Vi besøgte blandt andet Qasr al-Azraq et sort basal slot, hvor Lawrence af Arabien havde sit hovedkvarter i 1917. Derefter fortsatte vi til Qusayr ' Amra et lille slot hvor der er velbevarede fresko'er på væggene . Vi kom i snak med vagten og blev inviteret med hjem til hans familie til middag. En hyggelig aften hvor vi næsten var de udstillede. Derefter kørte vi tilbage til Qusayr ' Amra og overnattede Da vagten skulle holde øje med slottet. Næste morgen tog vi afsked, og kørte til Shaumari Wildlife Reserve. Hvor en ranger tog os med ud i ørkenen og se til de næsten uddøde Oryx'er som de her prøver at genudsætte. En fantastisk oplevelse . Så kørte vi videre til endnu en ruin Qasr al- Kharanah en kæmpe klods midt i ørkenen. Derfra tilbage til det døde hav, hvor vi overnattede inden vi næste morgen hentede de andre ved grænsen til "Disneyland". Efter at have ventet i 4 timer på at de skulle komme over grænsen , kørte vi ned af Kings Highway til Petra.

I Petra boede vi på et lille hostel, hvor de om aftenen viste "Indiana Jones and the last crusade". Som jo delvis er optaget ved Petra. Tidlig næste morgen tog vi så ud og så den fantastiske smukke by. At gå igennem den smalle kløft de 2 kilometer ind til bygningen Treasury som det kaldes, er en utrolig oplevelse. Farverne kan ikke beskrives , men skal ses. En lang og varm dag inde i Petra , hvor jeg udforskede byen helt til det sidste hjørne. Man kan sagtens bruge 2 dage her , vi havde desværre kun en. Herfra ned til det røde hav og Aqaba. Efter en svømmetur i det røde hav, kørte vi videre til Wadi Rum. Hvor vi slog lejer under Lawrence af Arabiens træ. En lejr han også brugte i området. Wadi Rum er en af verdens mest smukke ørken scener. Flad ørken med kæmpe lodrette klipper der stikker op af jorden. Og fantastiske farver. Næste dag sad vi så i Lawrence's fodspor på kamel ryg i gennem ørkenen. Utrolig smukt og hårdt for kroppen skal det siges.

Fra Wadi Rum kørte vi tilbage op til Jerash for igen at krydse grænsen ind til Syrien. Fra Jerash kørte vi op til de berømte Palmyra ruiner som stammer tilbage fra det andet århundrede. Jeg må indrømme at på dette tidspunkt af turen, følte at jeg havde set ruiner nok. Og kun så ruinerne udefra. Efter at havde "set" ruinerne den følgende morgen tog vi et "short cut" ind igennem ørkenen, op til et for mig meget mere spændende ruin Ar Rusafah. En by med en kæmpe mur rundt om og underjordiske rum. Ingen andre turister og vi camperede uden for ruinerne.

Herfra kørte vi så via frokost i Aleppo tilbage til Tyrkiet, hvor vi fandt en rough camp i en gammel grusgrav nær grænsen. Efter megen problemer med at få sat teltene op , p.g.a. sten i jorden, begyndte vi at lave mad. Det der derefter skete er stadig lidt uvirkelig for mig. Militæret dukkede op, og lavede en masse ballade, de ville se alle vores pas, og blev ved med at sige det var meget farligt for os at campere der . P.g.a. PKK (kurdiske frihedskæmpere) var i området. Så til sidst blev vi beordret til at pakke lejren ned og følge med dem. Vi ankom så til en militær station af en art. På dette tidspunkt var det mørkt og vi havde stadig ikke fået vores mad. Vores ledere var i lang tid til samtale inde på stationen. Så ved 22.00 tiden blev vi alle inviteret med ind i en stor sal, hvor de havde fremskaffet både guvernøren for området og et kæmpe måltid mad med en masse alkohol. Som virkede lidt underlig efter som det jo var Tyrkiet vi var i. Vi fik aldrig nogen forklaring på denne meget besynderlige aften, og efter middagen fik vi lov til at sætte teltene op, og sov med armerede soldater som beskyttelse. Vi havde bare aldrig følt os truet af nogen.

Næste morgen fik vi så lov til at kører videre, vi kørte op til Ihlara Valley, hvor vi igen havde en rough camp på en fodboldbane, i et meget smukt område. Næste morgenen gik vi så igennem dalen, som har stejle skrænter op på begge sider, og en masse huler inde i klipperne, hvor der er gamle hulemalerier og udskæringer. En rigtig flor tur. Trucken kørte så til landsbyen i den anden ende og hentede os. Derfra kørte vi så til en underjordisk by Kaymakli. Hvor de før hen boede hele livet under jorden. Et kæmpe virvar af lange gange og huler. Derfra videre til Göreme hvor vi camperede i haven på et pension. Göreme er utrolig smukt beliggende , området er fuldt med underlige klippe formationer der stikker op af jorden. Vi tilbragte et par dage i området omkring Göreme og Ürgüp.

Efter nogle dejlige dage i området var vi atter på landevejen, på vej imod Iran. Endnu en rough camp og her kom militæret endnu en gang. Denne gang i tankbæltekøretøjer. Ja vi tænkte hvad nu? Men disse her var meget flinke og var bare utrolig nysgerrige. Og bestemte sig til at slå lejr sammen med os. Vi fik endda en køretur nede i en tanks. Da vi så lavede mad og vaskede op bagefter var de meget forbavset over at se mændene på turen arbejde på lige fod sammen med os kvinder.

Efter endnu en fuld dagskørsel når vi til grænsebyen Dogubeyazit, hvor vi boede på et gammelt slidt hotel midt i byen. Næste morgen kørte vi ud og så den flotte ruin Isak Pasa Sarayi palads, som er smukt beliggende på en bjergskråning. Tæt herved var vi også ude og se de efter sigende rester af Noahs Ark . Der var aftryk i jordskorpen efter hvad der lignede et stort skib. Samme dag så vi også et stort meteorkrater tæt ved Mt. Ararat bjerget, som også står beskrevet i biblen som det sted Noahs Ark endte. Dagen sluttede med en tur i den lokale hammam, tyrkisk bad. Som er utrolig lækkert. Specielt med alle de rough camp vi havde.

Næste morgen kørte vi så til Agri Ili grænsen, en halv time fra Dogubeyazit. Det var den første grænse, hvor vi virkelig følte at vi kom til en anden verden. Først fra hotellet skulle vi piger selvfølgelig iføre os vores dragt Shadoren som vi skulle leve i de næste 2 uger , total sort tildækket fra top til tå. Der måtte intet spor af alkohol være på trucken, så ville man blive nægtet indgang til Iran. Det tog 4-5 timer at komme igennem alle grænse formaliteterne. Fra grænsen kørte vi igennem et flot ørken landskab og vi overnattede i en rough camp i nærheden af Tabriz.

Vi fik også vores første Iranske diesel på trucken. 4oo liter kostede hvad der svarer til 12 kroner. Næste dag kørte vi så hele dagen til Tehran, hvor vi boede på Hotel Shiraz, et godt moderne hotel. Brugte næste dag med at udforske byen og var inde i bazaren hvor jeg købte en kameltaske til at bruge som tæppe til at hænge op hjemme. Om aftenen var vi nogle stykker der spiste på en kinesisk restaurant. Lidt underligt i Iran.

Så var vi atter på landevejen, hvor vi spiste frokost i byen Ghom. Som er den mest hellige by i Iran. Derfra kørte vi ned til den smukke by Esfahan. Byen er fyldt med moskéer som er belagt med de flotteste blå mosaikker. Vi boede på et lille hotel inde i byen, og spiste flere gange på det berømte Hotel - é Abbasi som er meget gammelt og dekoreret i persisk stil, med sølv service på bordene. Som tusind og en nats eventyr. Det har vist nok været Shahens sommerbolig.

Efter nogle skønne dage i Esfahan kørte vi videre til Persepolis som blev bygget helt tilbage til 500 år før Kristus. Her havde vi endnu en rough camp ved siden af ruinerne. Efter endnu en halvdags kørsel spiste vi frokost på Hotel - é Homa i Shiraz. Det skulle være Irans fineste hotel og vi fik da også en skøn frokost. Når man så går ud af hotellets fordør , står der med store bogstaver over døren " Down with the USA " , det var lidt underlig for alt på hotellet virkede meget vestlig. Iran i sig selv var også en overraskelse for mig, det var meget mere vestlig og civiliseret end jeg havde regnet med. Men USA kunne de altså ikke lide. Efter frokost der fortsatte vi til en rough camp ved en gammel forladt hule by i ørkenen. Så fortsatte vi videre igennem ørkenen til dadle byen Bam. Hvor vi var inde og se det store muddercitadel Arg-é Bam og købte efter sigende verdens bedste dadler, de smagte også fantastisk. Endnu en rough camp uden for Bam. Næste dag stod så på turens første store kulturchok, grænsen til Pakistan. Jeg ved ikke hvordan man skal beskrive den. Et stort virvar med kalasnikov maskingeværer , mennesker og får og geder der bruger det samme sted som toilet. Og en forfærdelig stank. Vi kom dog igennem og fortsatte til Nok Kundi politi station i ørkenen hvor vi fik lov til at campere inden for murene. Næste morgenen videre igennem ørkenen og temperaturen nærmede sig de 45 °C . Til aften nåede vi så Quetta, den største by i det vestlige Pakistan, her camperede vi i haven på Hotel New Lourder. Næste 2 dage i Quetta en fantastisk spændende og fremmedartet by. Købte et afghansk kelimtæppe og spiste på det flotte Hotel Serena.