Sydamerika rundt

 6 måneder i 1993 -94 

 

Colombia - Ecuador - Peru - Bolivia - Chile - Argentina - Paraguay - Brasilien - Venezuela - Colombia

 

 

Dette min første store tur, var jeg utrolig spændt på. Turen bestilte jeg igennem Topas i Ry. Og turen var med Exodus, et engelsk selskab, som er specialister i overland ture. Turen startede i Bogotá, den colombianske hovedstad. Jeg fløj via London derover og mødtes med 3 andre danske piger i flyveren, der også skulle med på turen. Vi ankom til Bogotá, på halloweens  aften. Så blandet med jetlag og alle de masker, var det en lidt skræmmende affære.

Bogotá set fra Monserrate bjerget

Bogotá set fra Monserrate bjerget

Bjerglandskab sydlige Colombia

Bjerglandskab sydlige Colombia

På det tidspunkt vi besøgte Colombia, var der rimelig fred og ro, mellem regeringen og oprørsrebellerne, så det var nogenlunde sikkert. Siden da er det blevet noget usikkert at køre rundt i Colombia, hvilket er en skam da det er et af mine favoritlande, og den almindelige befolkning er noget af den mest gæstfrie i Sydamerika. Landskabet er også noget af det flotteste jeg endnu har set rundt omkring i verden. 

 

I Bogotá er der rigeligt at se på, en masse gamle bygninger og nogle flotte plaza'er. Ved byen ligger det store Monserrate bjerg, som ligger i 3200 meters højde. Der tog vi kabeltoget op i en stor gruppe. Det er sikrest at følges med nogen, både derop og rundt i byen. Monserrate har en fantastisk udsigt, både over byen og i bjergene uden for byen. Oppe på bjerget er der forskellige spisesteder, og forlystelser.

Statue i den arkæologiske park, San Agustin, Colombia

Statue i den arkæologiske park, San Agustin, Colombia

Efter at have mødt vores gruppe og et tilbragt et par dage i Bogotá, blev det tid til for første gang at køre med trucken. Vi skulle køre i Sydamerika i en specialbygget lastbil, med køkken under bilen, som kunne trækkes ud, og specialindrettet inden i. Under sæderne havde vi skabe til vores ejendele. Den første dag vi kørte ud af byen , kom vi ud i det smukke grønne frodige kuperede landskab. Efter et par timers kørsel, camperede vi på en dejlig campingplads med flere svømmebassiner og haven var fyldt med mangotræer, som var modne.

 

Dagen efter kørte vi videre længere ned sydpå, her camperede vi ved et badeland, hvor der var varme kilder og nogle vilde rutschebaner. Det var et hyggelig sted. Næste dag kørte vi fra Nieva i konvoj over bjergene til San Agustin. Det var en meget øde strækning, og det var sikrest at køre i en gruppe af køretøjer. San Agustin ligger i et fantastisk flot område. Vi camperede på en lille campingplads. I San Agustin skulle vi på tur på hesteryg. Vi red rundt hele dagen i det flotte landskab, og besøgte først en lille kaffefarmer, hvor vi så kaffetræerne og hvordan de forarbejdede kaffen, inden det blev sendt videre. Derefter red vi ind i den arkæologiske park, hvor der er nogle flotte statuer.  

 

Gruppen på hesteryg ved San Agustin, Colombia

Gruppen på hesteryg ved San Agustin, Colombia

Efter et par dage i San Agustin kørte vi videre til Popayán, ad nogle forfærdelige bjergveje, 100km. tog 7 timer at køre. Popayán er en flot koloni by, med flotte gamle huse. Der boede vi på Hostal del Virrey et dejligt koloni hus. Huset er bygget med en gårdhave inde i midten og har en dejlig atmosfære. Herfra kørte vi videre sydpå, med en overnatning i byen Pasto, som ikke er noget særligt, her boede vi på et meget dårligt hotel, som hed Hotel Manhattan, men det kostede også kun 20 kr..

Fra Pasto kørte vi videre imod grænsen med et stop ved kirken Las Lajas. Kirken har en dramatisk beliggenhed i bunden af en kløft med en bro ud over floden. Det siges, at Jomfru Maria kom til stedet engang og har velsignet det. Folk valfarter hertil for at få udrettet mirakler, som de tror Jomfru Maria udfører. Fra Las Lajas kørte vi til grænsen til Ecuador. Her oplevede vi vores første Sydamerikanske grænseovergang, og så hvilket bureaukrati de har. En masse unødvendige udfyldninger af papirer, med oplysninger der for dem er total uvedkommende.

Las Layas kirke, sydlige Colombia

Las Layas kirke, sydlige Colombia

Tulcán kirkegård, Ecuador

Tulcán kirkegård, Ecuador

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På den anden side af grænsen i Tulcán, besøgte vi en utrolig flot kirkegård, hvor alle hækkene og træerne er udskåret i alle mulige former og figurer. Første nat i Ecuador overnattede vi på en campingplads i El Angel. Vi kørte videre herfra ned til Otavalo, og her omkring krydsede vi også ækvator. I Otavalo besøgte vi det berømte indianermarked, hvor man kan købe alt hvad hjertet begærer indenfor indianske tekstiler og andre handicrafts.  Derfra videre til Quito, Ecuadors hovedstad, hvor vi boede på Hotel Florencia.. Der var vi et par dage for at arrangere ture henholdsvis til junglen og til Galapagos.
Vi var 9 fra gruppen der valgte at tage med på denne tur, vi startede fra Quito kl. 04.30. Først kørte vi med lokal bus i 5 timer, hvorefter vi spiste frokost ved en lokal familie. Herfra videre med pickup i 1 time. Så ankom vi til Rio Napo, hvor vi sejlede med nogle meget smalle motorkanoer i cirka 1 time, til en lille landsby hvor vores guide Isaacs familie boede. Her spillede vi volleyball med landsbyens børn og unge. Vi spiste så Tapir, som er myresluger. Det smagte faktisk lidt som svinekød. Efter mørkets frembrud gik vi på slangejagt ude i junglen, vi fandt "heldigvis" ikke nogen, men en enkelt tarantel edderkop blev det til. Det var også rigeligt, den første gang jeg skulle sove i junglen. Så godt pakket ind i myggenet og sovepose, blev det til en lille smule søvn.  

 

 

Hytten vi boede i første nat ved Rio Napo, Ecuador

Hytten vi boede i første nat ved Rio Napo, Ecuador

 

Patrick på smal linie, jungle trek, Ecuador

Patrick på smal linie, jungle trek, Ecuador

 

 

 

Næste morgen startede vi så vores trek, 3 timers hård vandring op og ned af skrænter igennem svær bevokset regnskov. Vi kom til et dejligt sted med en hytte, hvor der var nogle der lavede frokost til os. Efter en times afslapning fortsatte vi op igennem regnskoven. Her kom vi blandt andet til nogle lianer, som vi svingede os rundt i, det var utrolig sjovt. Aftenen blev tilbragt ved en ny hytte, hvor vi drak noget 70 % alkohol junglesaft.

Næste dag endnu 3 timers vandring, derefter videre med kano til en lille landsby. Her skulle vi så prøve det lokale hallacunations middel. Noget grønt saft, indianerne skrabede ud af en pind fra junglen. Efter at havde drukket dette, kun omkring 1 dl. havde vi alle mere eller mindre et total blackout. Jeg kunne ikke fokusere og var total rundt på gulvet. Andre troede at sten var guld, og samlede dem sammen. En anden så os alle som uhyrer. Så en ikke særlig behagelig oplevelse, men et godt samtale emne de næste 4 måneder af turen.

Det tog faktisk flere dage inden jeg så helt klart igen på tæt hold, så ikke noget jeg vil anbefale, med mindre at man stoler 100 % på de mennesker der giver det til en. 

Efter denne specielle oplevelse, skulle vi mødes med resten af gruppen i Baños, vi kørte med en lokal bus dertil. Efter et stykke tid blev vi stoppet af en militærpatrulje. De ledte efter nogle guerillafolk med tatoveringer på den ene skulder. Vi blev alle ledt ud af bussen og stillet op på 2 lange rækker, en med lokale og en med udlændinge. Der skulle vi så vise vores skulder med maskingeværer pegende imod os, en ikke særlig rar oplevelse, da der ikke var nogen af os der rigtig vidste hvad der foregik. Efter et stykke tid og nogle nye grå hår fik vi lov at kører videre. Endnu et par militær stop inden vi nåede Baños, men vi kom da frem med livet i behold. Militæret i Latinamerika kan være mere skræmmende end noget andet, ofte er det helt unge mænd der tror de har en masse magt, ligeså snart de har et våben i hånden.

  Kirken på plaza'en i Banos, Ecuador

Kirken på plaza'en i Baños, Ecuador

 

Skoleudflugt til Ingapirca ruinerne

Skoleudflugt til Ingapirca ruinerne

 

I Baños havde vi en hviledag efter alle de strabadser, men et smut til de lokale varme kilder blev det da til, og en masse snakken om vores oplevelser henholdsvis vores fra junglen og de andres fra Galapagos. Turen gik videre sydover, nu var vi for alvor ved at være højt oppe i Andesbjergene. Vi kørte i 7 timer til inka ruinerne Ingapirca. Her slog vi lejr, og så de ikke særlig interessante ruiner. Men udsigten derfra var meget imponerende. Området er meget goldt og også meget koldt, fandt vi ud af i teltene om natten. Fra Ingapirca fortsatte vi til Quenca, Ecuadors tredje største by og en af de flotteste med masser af  huse og kirker fra kolonitiden. Vi boede på Hotel Sibiria, og så i TV Spanien slå Danmark 0 -1 i fodbold.

 

Vores sidste dag i Ecuador kørte vi i golde bjerge, hvorefter vi kom ned i kæmpe bananplantager, de fortsatte i en uendelighed. Overalt var der en masse politi og militærkontroller, men det var vi ved at være vant til. Grænsen imellem Ecuador og Peru er til dato en af de mærkeligste, først ind på den ecuadorianske side for udrejse, så kører man et par kilometer igennem et meget travlt marked, med kun lige plads nok til at der kan komme en bil igennem, så ind på den peruvianske side for indrejse, og begge steder en masse papirnusseri. Fra grænsen kørte vi endnu 2 timer ned langs Perus Stillehavs kyst til Puerto Azul, her slog vi lejr ved siden af et strandhotel. Det var et dejligt sted, stranden mindede en smule om vores egen Vesterhavsstrand.  vi sov under åben himmel ved lejrbål. Næste dag klokken 06.30 stod den på  en svømmetur i Stillehavet og beachvolley ellers ren afslapning.

 

 

Næste dag sad jeg i cab'en sammen med vores ledere Poul og Patrick, det gav en helt anden oplevelse at se vejen direkte, end fra bag i trucken, man fulgte  lidt mere med. Vi kørte cirka 400 km, ned igennem Perus nordlige ørkenkyst til Tucúme. I Tucúme er nogle store ruiner fra før inkaerne. Den berømte nordmand Thor Heyerdahl var med til at udgrave dem. Der var nogle kæmpe pyramideformede bjerge, som vi besteg og derfra var der en fantastisk udsigt og solnedgang. Uheldigvis løb jeg tør for film i mit kamera på vej op af pyramiden.

Næste dag stod den på museumsbesøg i henholdsvis Chiclayo og Lambeyeque, hvor de har effekter fra den berømte Sipán udgravning. Videre gik turen til Huanchaco en lille fiskerlandsby nord for Trujillo. Der ankom vi til Hostal Huanchaco, et lækkert lille hotel. Hele byen var uden strøm,  den første dag vi var der , så det blev til aftensmad i stearinlysets skær.

  Pige ved Túcume, Peru

Pige ved Túcume, Peru

 

Væg i Chan Chan, Trujillo, Peru

Væg i Chan Chan, Trujillo, Peru

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Næste dag kørte vi ud til de imponerende Chimu ruiner, lerstens byen Chan Chan, som stammer helt tilbage fra 1300 tallet. Det er nogle af de mest imponerende ruiner jeg har set. En kæmpe by bygget af ler og mudder, og som er stadigvæk flot med udskæringer efter 700 år. Derefter besøgte vi La Huaca Arco Iris og La Huacas del Sol y de la Luna, også begge disse ruiner er utrolig flotte. Speciel måne- og solpyramiderne, hvor vi så arkæologerne udgrave. Jeg var tilbage hertil på min Sydamerika tur i 1997, der kunne man rigtig se hvor meget de havde fået udgravet.

Fra Huanchaco kørte vi ned langs Perus ørkenkyst i 14 timer, for at nå Lima. Efter 2 timers kørsel inde i byen fandt vi også vores Youth hostel i bydelen Miraflores. Her brugte vi så de næste 2 dage på at se Limas centrum, med den flotte Plaza de Armas, med imponerende bygningsværker. Det blev også til et besøg på Museo de Oro del Peru, som er et flot museum med en masse Inka guldsmykker, Chimu lerfigurer og kolonitids krigsdragter og våben. Derefter ren afslapning i Limas moderne bydel Miraflores.

 

   Ballestas oerene, Peru

Søløver i fuld vigør, Ballestas ørene, Peru

 

Ballestas oerene, Peru

Søløve og havfugl, Ballestas ørene, Peru

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fra Lima fortsatte vi så sydpå til Paracas halvøen, der camperede vi i en lille fiskerlandsby hvorfra vi næste dag sejlede ud til Ballastas øerne. Disse øer er et dyrereservat, med et væld af dyreliv. Det mest imponerende var de kæmpe søløver som var der i hundredvis af, og et hav af forskellige fuglearter. Efter sejlturen, fortsatte vi til Nasca  berømt for sine store tegninger i ørkenen, som kun kan ses fra luften. Om aftenen var vi inde for at høre et foredrag af Maria Reiches søster. Maria Reiche var en tysk arkæolog som brugte det meste af sit liv på at udforske og udgrave linierne.

Næste formiddag var de fleste oppe at flyve over linierne, men jeg er ikke helt så glad for disse mikroskopiske fly, så jeg blev i lejren. Derefter kørte vi videre med frokoststop ved Chauchilla kirkegården, hvor man i gamle dage lagde de afdøde direkte på jorden i ørkenen. Et lidt makabert sted at spise.

  Chauchilla kirkegaard

Chauchilla kirkegård

 

Trucken ved Puerto Inca, Peru

Trucken ved Puerto Inca, Peru

 

  Videre sydover langs ørkenkysten til Puerto Inca, hvor vi sov på stranden. Vi så ikke ruinerne, men gik tur op igennem klipperne langs kysten i det flotte og barske kystlandskab, vores sidste Stillehavslejr inden Chile.
Fra Puerto Inca begyndte vi at kravle tilbage op i Andesbjergene til Arequipa som ligger 2300 m.o.h. Der  boede vi på Hotel Crismos. Arequipa er en dejlig by, med en flot Plaza de Armas med flotte gamle koloni bygninger og palmetræer. I byen ligger også det fantastiske flotte Santa Catalina kloster, som var et kloster for rigere unge piger, en del af klosteret fungere stadig.

I Arequipa hørte vi for første gang et lokalt band, spille på panfløjte og andre instrumenter fra Andesbjergene. Der var en utrolig dejlig aften på en bar og med et par stykker Pisco Sour for meget. Pisco Sour er den lokale cocktail, lavet af Pisco brændevin, limefrugt og pisket rå æg, det smager utrolig godt.

  El Misti Vulkan 5822m., Peru.

El Misti Vulkan 5822m., Peru

 

Santa Catalina Convent, Arequipa, Peru

Santa Catalina Convent, Arequipa, Peru

 

 

Fra Arequipa kørte vi til Chivay, her krydsede vi et pas på over 5000 m. Jeg fik her højdesyge, for første og forhåbentlig også sidste gang. Jeg kunne knapt  trække vejret, kunne faktisk ikke gå, og fik kraftigt næseblod, vi skulle heldigvis overnatte i Chivay som "kun" ligger i 3700 meters højde.

Næste morgen havde jeg det fint igen, og var klar til den fantastiske flotte Colca Canyon, noget af det mest imponerende landskab jeg har set. Det er et barsk og vildt landskab, kløften skulle være 1200 meter dyb, dybere end Grand Canyon og er en af de steder man har størst chance for at se Andeskondoren, fuglen  med verdens største vingefang.

 

 

      Imponerende natur, Colca Canyon, Peru

Imponerende natur, Colca Canyon, Peru

 

Colca Canyon

et fantastisk smukt sted

Imponerende natur, Colca Canyon, Peru

Imponerende natur, Colca Canyon, Peru

 

Poul, vores leder, Colca Canyon, Peru

Poul, vores leder, Colca Canyon, Peru

 

  Vi vandrede rundt langs toppen af smalle og ufremkommelige stier. Ikke et sted for folk med højdeskræk. Jeg gik sammen med en anden pige fra turen, vi så en kondor nede i bunden af kløften, men lige pludselig hørte vi et kæmpe sus bag os, og lige over vores hoveder fløj en kæmpe kondor, den svævede rundt i et stykke tid inden den atter fløj ned i kløften. Desværre er mine billeder af det ikke så gode for man er som helt lammet. En oplevelse der kan få en til næsten at græde. Fantastisk.

 

 

 

Kondor, Colca Canyon, Peru

Kondor, Colca Canyon, Peru

 

Overnatning ved varmekilder lige uden for Chivay, hvorfra vi næste morgen vi satte kursen imod Cusco. Det tog 2 dage igennem et meget flot landskab og nogle utrolig dårlige veje at nå dertil.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Trafikmoede set fra cab'en, imellem Chivay og Cusco, Peru

Trafikmøde set fra cab'en, imellem Chivay og Cusco, Peru

Landsby set fra cab'en, imellem Chivay og Cusco, Peru

Landsby set fra cab'en, imellem Chivay og Cusco, Peru

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Velankommen til Cusco, som er en af mine favorit byer i verden. Tog vi på en engelsk pub der hedder Cross Keys. Det er en englænder der ejer pubben og er et af de mest populære steder for backpackers at mødes i Cusco. De havde happy hour fra 18.00 til 19.00 med nogle gode Pisco Sour. Senere på aftenen endte vi på diskotek Kamikaze. Hvor jeg uheldigvis forstrakte  mit ene knæ, i en hvis nok for vild dans. Næste dag stod på shopping i Cusco, hvor man kan købe sig fattig i lækre alpaka produkter. Og endnu engang på Cross Keys.

Næste morgen gik turen til Urubamba floden, hvor vi skulle rafte ned af floden. Det var første gang jeg skulle prøve at rafte, og det var utrolig skægt. Efter et par timers rafting kørte vi til Ollentaytambo og videre til starten af Inkastien. Her mødtes vi med vores guider og portere, som skulle hjælpe os på trekket. Den første dag gik vi kun 3 timer til de første ruiner på stien. Men selv 3 timer i dette terræn er hårdt. 

  River rafting på Urubamba floden

River rafting på Urubamba floden, Peru

 

Vores portere på Inkastien

Vores portere på Inkastien

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udsigten er selvfølgelig på hele trekket ubeskrivelig smuk, næste dag begyndte vi opstigningen til Dead Womans Pass, der er 4198 meter. Det er en meget hård tur derop, luften er meget tynd i disse højder og hver trin kan føles som en kilometer. Men det er en fantastisk følelse at nå toppen.

Så gik det atter nedad til vores anden lejr, som lå i bunden af dalen imellem de to Pass. Næste morgen atter opad til næste Pass i 3998 meters højde og videre til flere ruiner langs stien før vi kom til et lille hostel hvor vi sov på gulvet i et stort rum. Næste morgen gik turen videre op til solporten, hvorfra vi fik vores første glimt af de for mig flotteste ruiner og det flotteste landskab man kan drømme om, Macchu Picchu. Fra solporten er den en kort tur ned til selve ruinerne, hvor vi mødtes med de fra gruppen som ikke havde gået Inkastien.

På toppen af Dead Woman's Pass 4198m, Inkastien

På toppen af Dead Woman's Pass 4198m, Inkastien

 

Tilbage   Top   Hjem